DSB leverer årets bedste driftsbusinesscase

Årets bedste traditionelle drifts business case 2019 … gives til … DSB

DSB havde indstillede business casen omkring implementeringen af en ny personaledisponerings-applikation.

Business casen for applikationen var blandt andet at benytte automatisering og simulationsfunktioner fra en standard-applikation. Applikationen kunne forbedre skemalægningen af opgaver og pligter.

Projektet blev opstartet i 2000 og afsluttet i 2008. De samlede omkostninger i hele projektperioden var 50 mio. kr. og selve projektet fandt besparelser på 14 % af det årlige budget på 500.000 mio. kr. Men selv her 10 år senere er business casen en gave, der bliver ved med at give.

Juryen begrunder kåringen med følgende argument: DSB har vist at en it-investering i den størrelsesorden godt kan tjene sig selv hjem på et år – og blive ved med at være til gavn for DSB selvom det er år siden, at systemet blev taget i anvendelse. Grunden til denne vedvarende gevinstrealisering skal bl.a. findes i, at it-systemet har automatikker, der gør, at DSB kunne havde fokus på forsat at optimere af deres kerneforretning – nemlig drive en kosteffektiv togdrift. Det er ikke alle, som kan bevise en vedvarende realisering af gevinster fra en it-investering.

Vil du være med til næste år, kan du allerede nu nominere din businesscase på info@danmarksbedstebusinesscase.dk

Mater er årets bæredygtige business case

Juryen pegede enstemmigt på Mater som årets bæredygtige business case.

Juryen begrunder valget med følgende udsagn: “Det er lykkedes Mater at kombinere både verdensklassedesign med opfyldelse af verdensmålene (12, 14 og 17) samt at gøre det til en god forretningsmodel. Det betyder, at der hver gang der sælges en ”Ocean” stol vil være en reduktion af plast i verdenshavene samt en reduktion af CO2 i forhold til anvendelse af ”virgin” materialer.

Alene i 2019 vil ”Ocean” kollektionen reducere verdenshavene med 7,1 tons plastik og reducere CO2 udledningen med 12 tons.

Lidt om Mater

Mater blev grundlagt i København i 2006 af Henrik Marstrand og er et bevidst og etisk brand baseret på en stærk designfilosofi og et solidt håndværk.

Mater kombinerer eksklusive high-end møbler og belysning med arbejdsmetoder, der støtter både mennesker, lokale håndværkstraditioner og miljøet. Hvilket i sig selv kunne være til en pris, men Mater valgte at indsende business casen for deres Ocean-kollektion.

Alle virksomheder er velkommen til at nominere business cases til næste års kåring, der finder sted i november 2020.

Business cases kan sendes til info@danmarksbedstebusinesscase.dk

Mater og DSB er vindere af årets Bedste Business Case

Alt opstart har sine små udfordringer, og Danmarks Bedste Business Cases største udfordring var at overbevise såvel de offentlige som private organisationer om, at de trygt kunne nominere deres business case.

Og derfor har juryen i år valgt at kåre to vindere i hver deres kategori.

Mater Design løb af med prisen for ‘Bedste bæredygtige business case, hvor DSB på baggrund af deres investering og implementering af et nyt planlægningssystem for flere år tilbage kunne se sig selv som sejrsherrer i kategorien ´Bedste driftsbusiness case.

Undervejs i hele processen frem mod kåringen var det muligt for alle – eksterne, nysgerrige og deltagere – at pege på den business case, som de mente skulle vinde publikumsprisen – og vinderen blev VandVender.

Initiativtager til arrangementet, Martin J. Ernst, CEO, 1stroke, gav såvel deltagere, nominerede og oplægsholdere rosende ord med på vejen.

“Mod al forventning er det lykkedes at samle mere end 120 dedikerede og professionelle folk med interesse indenfor business case og gevinstrealisering – alle opsatte på at dele viden og erfaringer. Tusind tak for det,”. og fortsatte “det er første gang, at arrangementet med den ambitiøse titel ‘Danmarks bedste business case’ bliver afholdt. Juryen håber, at dette arrangement og denne kåring kan være med til at inspirere til at gode business cases indsendes til kåring af næste års pris – og vi glæder os allerede til at tage imod jeres business case”.

Årets bedste traditionelle drifts business case 2019 … gives til … DSB

Juryen begrunder dette valg: DSB har vist at en it-investering i den størrelsesorden godt kan tjene sig selv hjem på et år – og blive ved med at være til gavn for DSB selv om det er år siden systemet blev taget i anvendelsen. Grunden til denne vedvarende gevinstrealisering skal bl.a. findes i, at it-systemet har automatikker, der gør, at DSB kunne havde fokus på forsat at optimere af deres kerneforretning – nemlig drive en kosteffektiv togdrift. Det er ikke alle, som kan bevise en vedvarende realisering af gevinster fra en it-investering.

Årets bedste bæredygtige business case 2019 … gives til … Mater

Juryen begrunder dette valg: Det er lykkedes Mater at kombinere både verdensklassedesign med opfyldelse af verdensmålene (12, 14 og 17) samt at gøre det til en god forretningsmodel. Således vil der hver gang der sælges en ”Ocean” stol være en reduktion af plast i verdenshavene samt en reduktion af CO2 i forhold til anvendelse af ”virgin” materialer.
Alene i 2019 vil ”Ocean” kollektionen reducere verdenshavene med 7,1 tons plastik og reducere CO2 udledningen med 12 tons.

Holger Brøns Jensen sætter fokus på Danmarks Bedste Business Case

Holger Brøns Jensen har mere end 20 års erfaring med IT i roller som CIO, Vice President og direktør på både kunde- og leverandørsiden. Idag arbejder han som CEO for Asseco Danmark, som er en del af Asseco Group, der i dag er Europa’s 6. største softwarevirksomhed.

Med sit sæde i juryen for Danmarks Bedste Business Case bringer han sine mange års erfaring i spil og kigger ikke kun efter, om den gode beskrevne business case har fulgt planen, men ser på intentionen bag samt hvordan man løbende har formodet at modne business casen og tilpasse den undervejs i forløbet, så de rigtige gevinster kan høstes.

VANDVENDER vender vandet

Lidt om Vandvender.dk:

Cathrine Leth og Poul Erik Christensen har opfundet Skybrudsventilen. VandVender ApS har indgået produktionsaftale med en mindre producent og er ved at opbygge en forretning, der kan både kan sælge ventilerne enkeltvis og som systemsalg.

Produktet er testet på Teknologisk Institut, det har vundet Building Awards klimapris 2018, nomineret til Index Awards 2017, ligesom der er publiceret nogle artikler om produktet. Skybrudsventilen er testet på over 50 huse – og virker. I samarbejde med CALL Copenhagen er Vandvender i dialog med flere forsyninger/kommuner om konkrete områder, hvor det vil være en teknisk god løsning at installere ventiler, frem for at grave vejene op for at udskifte eksisterende rør med lidt større.

VandVender, som virksomhed, sælger nu både produkter og rådgivningsydelser omkring bæredygtige klimatilpasningsløsninger til forsyninger. Bl.a. udvikles Klimalancer, Magasinfortove mv – alt sammen noget, som passer ind i en samlet strategi om at bevare kloaknettet, som det er, og løse kapacitetsudfordringer ved at forhindre skybrud/peaks i at løbe derned.

Cathrine Leth har en langsigtet drøm om at skabe en forretning for (bæredygtig) forandring og udvikle sin virksomhed til en organisation, der designer, producerer og sælger mange forskellige løsninger – nok særligt inden for vand og klimaløsninger.

Baggrund:

Der er har flere gange i pressen – og senest primo okt. i forbindelse med klimatopmødet – været skrevet om, at der kommer flere og flere skybrud. Og at overløb af urenset spildevand er en miljømæssig udfordring, som der skal findes løsninger på.

Som samfund er vi fælles om at passe på vore fælles værdier – og kloaknettet er en meget stor værdi, det vil være besparende at passe på. I princippet er alle rør overdimensionerede i 99,99% af tiden. Det er få minutter eller timer om året kun under peaks/skybrud, at rørene ikke kan følge med.

Husejeres lyst til at passe på deres ejendom og ikke mindst miljøet er stigende. Der er en tendens til, at husejere får installeret flere og meget forskellige klimaunderstøttende foranstaltninger. Bedst kendes solceller så solenergi kan forsyne husstanden med strøm, eller vandtønder så man kan vande haven med regnvand i stedet for drikkeklar vand fra hanen.

Muligheder:

Princippet er der to muligheder:

  • Udbygge ledningsnettet – transportere og samle vandet centralt
  • Håndtere skybrud lokalt (Skybrudsventiler + supplerende løsninger, der forhindrer nedbør i at nå kloak)

Forsyningsselskabers mest anvendte løsning er at udvide ledningsnettet for at kunne transportere skybrudsvandet hurtigere hen til store magasiner eller ud som overløb. De stormagasiner kan være under jorden eller på overfladen. I København er man i gang med at indrette parker og byrum som skybrudsbassiner.

Skybrudsventiler

Som husejer kan du ved at installere Skybrudsventiler under dine nedløbsrør forhindre skybrudsvand i at overbelaste din kloak i tilfælde af skybrud. Ventilen er designet til kun at blive udløst af skybrud – resten af tiden løber regnvandet uhindret i afløbet. Opsætning af ventilen er simpel og kræver ingen forudgående viden eller tilladelse.

Skybrudsventilen er en del af den bredere systemløsning, kaldet Lokal Afledning af Peaks (LAP). Idéen bag dette system er at nedsive eller tilbageholde skybrud på overfladen, så kloakken sikres jævnt flow – også under skybrud. Ventilen er en del af LAP, hvor også andre produkter og belægninger indgår. Indarbejdes LAP i de enkelte kommuners/forsyningers klimatilpasningsplaner, er der potentiale for store besparelser – i det LAP løser skybrudsudfordringer i byernes overflader uden store generende anlægsarbejder i dybden.

Lokal Afledning af Peaks (LAP) er et innovativt supplement, der tænker i løsninger, der afleder vandet til nedsivning eller til små magasiner helt lokalt – før rørene, så skybrud ikke skal transporteres. Da LAP er en meget samfundsøkonomisk løsning, er der store potentialer i at screene byen for løsningerne, før der etableres større anlæg.

Skybrudsventilen er testet i blandt andet Tårnby og Glostrup, hvor de kunne skybrudsafkoble halvdelen af tagene uden brug af gravemaskiner. 

Tiden er med produktet.

Med den nye regering samt forsyningsselskabernes første erfaringer med at håndtere regn på overfladen, gør at Cathrine tør investere tid og private midler i at fremme Skybrudsventilen til et salgbart produkt – primært fordi den kan indgå i en samlet strategi, der kan bevare eksisterende kloakinfrastruktur. For kommuner og forsyninger er der et milliardpotentiale i at håndtere skybrud med metoder, der inkluderer Skybrudsventilen.

Kloak og skybrud er en skidt kombination, og med mange små skybrudsventiler mv. er det enkelt og samfundsøkonomisk bæredygtigt at få et mere jævnt flow i kloakken, så de ikke overbelastes og sender spildevand baglæns ind i kældre, op på veje, eller urenset ud i miljøet. Ved de meget store skybrud, er der også en fordel for de enkelte boligejere at have ventilerne, fordi det ellers ofte vil være deres eget tagvand, der ender i kældrene.

Gevinsterne:

Der er i princippet tre hovedbidrag, som Skybrudsventil kan bidrage til.

Hvis og kun hvis der bliver installeret en betydelig mængde af disse ventiler, så vil behovet for de store infrastrukturprojekter – udvide ledningsnettet for at kunne transportere skybrudsvandet hurtigere hen til store magasiner eller ud som overløb – kunne gentænkes, da det højst sandsynligt vil medføre, at der kun skal laves mindre løsninger – og dermed investeres mindre i større infrastrukturprojekter.

For den private husstand kan der være to bidrag, hvor den ene bidrag går på den forsikringssag og den anden del går på den frustration, som normalt opstår en husstand bliver udsat for vandskade.

Når der sker en vandskade, så er det normalt, at dette bliver en sag for forsikringsselskabet. Forsikringsselskabet betaler for skaderne – og i den forbindelse vil skadelidte også normalt skulle betale en selvrisiko. Begge parter har således en økonomisk fordel i at skader ikke sker.

Udover selve det økonomiske vil der altid være en frustration hos skadelidte, da hjemmet og effekter skal genetableres. Frustrationen opstår bl.a. grundet den tid, der går, inden alt er genetableret, men der kan også være en frustration over, at nogle ting ikke kunne genetableres til samme stand. Evt. effekter kunne være uerstattelige.

MATER – Design er med i opløbet

Hvem er Mater? 
Du er sikkert stødt på Mater i diverse boligmagasiner som producenten bag ikoniske designs, fx deres klassiske high-stool designet af Space Copenhagen, der i øvrigt udgør interiøret i Lagkagehuset såvel som eksklusive barer i New York.
 
Mater har også egen tegnestue, Earth Studio, og her udvikles ideer og skitser til bæredygtige designløsninger hvor upcycling, certificerede materialer og genanvendelse er nøgleordene.
 
Siden Henrik Marstrand stiftede Mater i 2006, har ambitionen været at ændre opfattelsen af hvad godt design er. Via en kompromisløshed i kvalitet og æstetik, har Mater fortalt historien om det gode håndværk og den etiske produktion som bærende elementer for fremtidens møbelindustri.
 
Mater har pionérstatus på bæredygtig møbelproduktion og finder løbende nye og mere skånsomme metoder for behandling og upcycling af de materialer, der indgår i designet. På flere niveauer støtter Mater FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.
Casen – The Ocean Collection 
Mater deltager i dette års ’Danmarks bedste business case’ med den anerkendte ’Ocean Collection’.
Kollektionen er oprindeligt designet i 1955 af Nanna & Jørgen Ditzel. Mater har genintroduceret designet i plastaffald fra bl.a. havet, og for hver stol indgår 960 gram aflagt fiskenet – opsamlet, renset og bearbejdet til det unikke og holdbare havemøbel, der har fået verden til at rette blikket mod Mater som en pionér på bæredygtig møbelproduktion for alvor. 
 
Dette taler ind verdensmålene 12, der skal sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer, verdensmål 13, der har fokus på, at vi skal handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandring og deres konsekvenser samt 14, der går på at bevare og sikre bæredygtig brug af verdens have og deres ressourcer og 17, hvor målet er at styrke det globale partnerskab for bæredygtig udvikling og øge midlerne til at nå målene.
 
I denne kollektion bliver der genanvendt næsten 2 kg plastik for hver stol og næsten 3,5 kg plastik til et firepersoners bord. Mater forventer i 2019 alene at kunne fjerne og genbruge 7,1 tons plastik fra verdenshavene til Ocean kollektionen. Lægges tallet oven i de 1,7 kilo CO2 man sparer, hver gang man genanvender et kilo plastik, taler den positive påvirkningskraft på miljøet for sig selv. 

KOMPIS – Mindre stress, mere trivsel

Lidt om KOMPIS:
Stress og trivsel er mere end nogensinde før i fokus. I et samfund med høj intensitet, et stigende arbejdspres og mængder af information, som det arbejdende menneske skal forholde sig til, samt udfordringer med at skabe en work-life balance, der giver den nødvendige restitution for krop og hjerne, er mental og fysisk helbred på dagsordenen.

WHO estimerer, at i 2030 vil udgifterne til behandling af mentalt helbred overstige udgifterne til bekæmpelse af overvægt og fedme. Dermed kommer mentalt helbred til at stå i toppen på listen over folkesygdomme. Ligeledes er det velkendt at udfordringerne med stillesiddende/stående arbejde har en negativ indflydelse på det fysiske helbred og dermed både arbejdsevne, arbejdsgælde og trivsel.

Over 20% af den arbejdende befolkning går hver dag på arbejde med smerter i kroppen med en grad af intensitet, hvor risikoen for langtidssygefravær stiger med 50%. Omkostningerne for den enkelte og samfundet er derfor omfattende.

KOMPIS er et digitalt trivselsredskab, der hjælper den enkelte med at håndtere stress og smerter.

KOMPIS vil være en signifikant spiller i ambitionen om at knække den negative stress- og trivselskurve og skabe flere gode dage til fordel for både den enkelte og økonomien i virksomhederne.

Baggrund:
Det er en stor udfordring på arbejdspladsen at medarbejderne ikke trives. Mentalt helbred og herunder stress er en af de store bidragsyderne.

Stress er et stort problem i hverdagen for rigtig mange danskere, men trods denne viden, kan det være vanskeligt at sige noget helt præcist om udbredelsen og omfanget af stress blandt danskerne. Følgende belyser angiveligt kun toppen af isbjerget:

1. Hver dag er 35.000 danskere sygemeldt pga. et psykisk dårligt arbejdsmiljø, som kan resultere i eksempelvis stress, udbrændthed, depression og psykosomatiske symptomer
2. 430.000 danskere, svarende til 10-12% af den danske befolkning, oplever symptomer på alvorlig stress hver dag
3. 500.000 danskere føler sig udbrændte på jobbet pga. stress.

Herudover viser undersøgelser at antallet som føler sig stresset, er steget markant de senere år. I 2005 var det 8,8%. Dette er steget til 16,8% i 2017. Dvs. en for dobling over 10 år.

Følgende Business Case fokuserer på, hvad stress koster videnintensive virksomheder i tabt effektivitet. Følgevirkninger af personlig og samfundsmæssig karakter er således ikke medregnet.

Gevinsterne:
Som angivet ovenfor viser forskningen, at hvis man ikke har den optimale stressmængde, så er man ikke produktiv. Dvs. en af hovedgevinsterne for virksomheden er en mere produktiv arbejdsstyrke (den arbejder mere effektivt).

Der er en række sidegevinster i denne forbindelse. F.eks. kan stress kan forårsage et stort antal sygedage eller medvirke til, at medarbejderen helt forlader virksomheden. Begge dele vil påvirke virksomhedens regnskab.

Tidshorisont:
KOMPIS´s app kan implementeres i en organisation indenfor en uge. De første resultater vil kunne spores indenfor 4-6 uger implementeringen.

Økonomi:
Når vi regner på økonomien i at implementere KOMPIS, ser vi udelukkende på effekten af at nå et mere optimalt stressniveau udelukkende set ud fra et produktivitetsperspektiv for virksomheden. 

Resultatet er et potentiale på kr. 47.000 per medarbejder per år. For at opnå hele potentialet skal alle medarbejdere bruge KOMPIS, hvilket vi næppe kommer til at se. Hvis vi antager at 12% anvender løsningen (det niveau vi pt ser efter 6 mdr. og som vi til stadighed arbejder på at få til at stige) får vi en direkte gevinst per medarbejder på kr. 5.600. I kontrast hertil står udgiften til KOMPIS-løsningen, som pt. ligger på mellem kr. 200 og kr. 400 per år per medarbejder.  

Du kan stadig nå at være med til at kåre Danmarks Bedste Business Case – tilmeld dig her og bliv klogere på, hvordan du skaber den bedste business case og kommer i mål med at høste gevinsterne.

Nordsense er med i opløbet

Lidt om Nordsense:

Nordsense er et dansk udviklingshus, som udvikler og leverer IoT løsninger, som kan optimere tømning af beholdere, f.eks. skraldespande.

Nordsense har udviklet en komplet end-to-end affaldsløsning. De optimerer ruteplanlægningen ved at monitorere de enkelte skraldespandes opfyldningsgrad, der sammen med avancerede dataanalyser kan etablere specifikke, optimerede ruter i stedet for den faste rute. 

Nordsense tilbyder en unik, let at bruge, effektivt, omkostningslet og skalerbar løsning til byer, skraldefirmaer etc. Dermed sikrer Nordsense en positiv miljøpåvirkning ved at reducere antal kørte kilometer (og reduktion af bilflåden generelt) samt antallet af overfyldte og sundhedsskadelige skraldespande i bybilledet. 

Baggrund:

Der er flere tendenser, som Nordsense understøtter i denne business case

  • Overfyldte skraldespande er ikke godt for en bys image. 
  • Antallet af folk til at passe andre bliver mindre og mindre.
  • Vi har alle fokus på miljøet. Dvs. vi vil køre ting med et mindre CO2 aftryk.
  • Overblik over, hvor byerne genererer mest skrald og dermed mulighed for at sætte aktivt ind med f.eks. flere skraldespande, oplysning m.m.

Mulighederne er mange med den nye teknologi, men holder den hele vejen hjem til at blive kåret som Danmarks bedste business case?

Husk at tilmelde dig årets konference om business case og gevinstrealisering, der løber af stablen den 13. november hos Ingeniørforeningen i Danmark.

Vi glæder os til at se dig til en spændende og lærerig dag.

Første case er godkendt

DSB Danmarks Bedste Business Case

Den første case er blevet godkendt og er klar til at blive fremlagt for juryen. DSB har indstillet business casen omkring implementeringen af en ny personaledisponerings-applikation.

Gevinsterne: Business casen for applikationen var blandt andet at benytte automatisering og simulationsfunktioner fra en standard-applikation. Applikationen kunne forbedre skemalægningen af opgaver og pligter.

Projektet blev opstartet i 2000 og afsluttet i 2008. De samlede omkostninger i hele projektperioden var 50 mio. kr. og selve projektet fandt besparelser på 14 % af det årlige budget på 500.000 mio. kr.