DSB leverer årets bedste drifts business case

Årets bedste traditionelle drifts business case 2019 … gives til … DSB

DSB havde indstillet business casen om implementeringen af en ny personaledisponerings-applikation.

Business casen for applikationen var blandt andet at benytte automatisering og simulationsfunktioner fra en standard-applikation, hvor applikationen kunne forbedre skemalægningen af opgaver og pligter.

Projektet blev opstartet i 2000 og afsluttet i 2008. Det årlige budget var på 500 mio. kr og hertil løb de samlede omkostninger for hele projektperioden op i 50 mio. kr. Årligt formåede projektet at opnå en besparelse på 14%, hvilket svarer til 70 mio. kr. årligt og selv her 10 år senere er business casen en gave, der bliver ved med at give.

Juryen begrunder kåringen med følgende argument: DSB har vist at en IT-investering i den størrelsesorden godt kan tjene sig selv hjem på et år – og blive ved med at være til gavn for DSB, selvom det er år siden, at systemet blev taget i anvendelse. Grunden til denne vedvarende gevinstrealisering skal bl.a. findes i, at it-systemet har automatikker, der gør, at DSB kunne havde fokus på forsat at optimere af deres kerneforretning – nemlig drive en kosteffektiv togdrift. Det er ikke alle, som kan bevise en vedvarende realisering af gevinster fra en it-investering.

Vil du være med til næste år, kan du allerede nu nominere din businesscase på info@danmarksbedstebusinesscase.dk

Mater er årets bæredygtige business case

Juryen pegede enstemmigt på Mater som årets bæredygtige business case.

Juryen begrunder valget med følgende udsagn: “Det er lykkedes Mater at kombinere både verdensklassedesign med opfyldelse af verdensmålene (12, 14 og 17) samt at gøre det til en god forretningsmodel. Det betyder, at der hver gang der sælges en ”Ocean” stol vil være en reduktion af plast i verdenshavene samt en reduktion af CO2 i forhold til anvendelse af ”virgin” materialer.

Alene i 2019 vil ”Ocean” kollektionen reducere verdenshavene med 7,1 tons plastik og reducere CO2 udledningen med 12 tons.

Lidt om Mater

Mater blev grundlagt i København i 2006 af Henrik Marstrand og er et bevidst og etisk brand baseret på en stærk designfilosofi og et solidt håndværk.

Mater kombinerer eksklusive high-end møbler og belysning med arbejdsmetoder, der støtter både mennesker, lokale håndværkstraditioner og miljøet. Hvilket i sig selv kunne være til en pris, men Mater valgte at indsende business casen for deres Ocean-kollektion.

Alle virksomheder er velkommen til at nominere business cases til næste års kåring, der finder sted i november 2020.

Business cases kan sendes til info@danmarksbedstebusinesscase.dk

Mater og DSB er vindere af årets Bedste Business Case

Alt opstart har sine små udfordringer, og Danmarks Bedste Business Cases største udfordring var at overbevise såvel de offentlige som private organisationer om, at de trygt kunne nominere deres business case.

Og derfor har juryen i år valgt at kåre to vindere i hver deres kategori.

Mater Design løb af med prisen for ‘Bedste bæredygtige business case, hvor DSB på baggrund af deres investering og implementering af et nyt planlægningssystem for flere år tilbage kunne se sig selv som sejrsherrer i kategorien ´Bedste driftsbusiness case.

Undervejs i hele processen frem mod kåringen var det muligt for alle – eksterne, nysgerrige og deltagere – at pege på den business case, som de mente skulle vinde publikumsprisen – og vinderen blev VandVender.

Initiativtager til arrangementet, Martin J. Ernst, CEO, 1stroke, gav såvel deltagere, nominerede og oplægsholdere rosende ord med på vejen.

“Mod al forventning er det lykkedes at samle mere end 120 dedikerede og professionelle folk med interesse indenfor business case og gevinstrealisering – alle opsatte på at dele viden og erfaringer. Tusind tak for det,”. og fortsatte “det er første gang, at arrangementet med den ambitiøse titel ‘Danmarks bedste business case’ bliver afholdt. Juryen håber, at dette arrangement og denne kåring kan være med til at inspirere til at gode business cases indsendes til kåring af næste års pris – og vi glæder os allerede til at tage imod jeres business case”.

Årets bedste traditionelle drifts business case 2019 … gives til … DSB

Juryen begrunder dette valg: DSB har vist at en it-investering i den størrelsesorden godt kan tjene sig selv hjem på et år – og blive ved med at være til gavn for DSB selv om det er år siden systemet blev taget i anvendelsen. Grunden til denne vedvarende gevinstrealisering skal bl.a. findes i, at it-systemet har automatikker, der gør, at DSB kunne havde fokus på forsat at optimere af deres kerneforretning – nemlig drive en kosteffektiv togdrift. Det er ikke alle, som kan bevise en vedvarende realisering af gevinster fra en it-investering.

Årets bedste bæredygtige business case 2019 … gives til … Mater

Juryen begrunder dette valg: Det er lykkedes Mater at kombinere både verdensklassedesign med opfyldelse af verdensmålene (12, 14 og 17) samt at gøre det til en god forretningsmodel. Således vil der hver gang der sælges en ”Ocean” stol være en reduktion af plast i verdenshavene samt en reduktion af CO2 i forhold til anvendelse af ”virgin” materialer.
Alene i 2019 vil ”Ocean” kollektionen reducere verdenshavene med 7,1 tons plastik og reducere CO2 udledningen med 12 tons.

Holger Brøns Jensen sætter fokus på Danmarks Bedste Business Case

Holger Brøns Jensen har mere end 20 års erfaring med IT i roller som CIO, Vice President og direktør på både kunde- og leverandørsiden. Idag arbejder han som CEO for Asseco Danmark, som er en del af Asseco Group, der i dag er Europa’s 6. største softwarevirksomhed.

Med sit sæde i juryen for Danmarks Bedste Business Case bringer han sine mange års erfaring i spil og kigger ikke kun efter, om den gode beskrevne business case har fulgt planen, men ser på intentionen bag samt hvordan man løbende har formodet at modne business casen og tilpasse den undervejs i forløbet, så de rigtige gevinster kan høstes.

VANDVENDER vender vandet

Lidt om Vandvender.dk:

Cathrine Leth og Poul Erik Christensen har opfundet Skybrudsventilen. VandVender ApS har indgået produktionsaftale med en mindre producent og er ved at opbygge en forretning, der kan både kan sælge ventilerne enkeltvis og som systemsalg.

Produktet er testet på Teknologisk Institut, det har vundet Building Awards klimapris 2018, nomineret til Index Awards 2017, ligesom der er publiceret nogle artikler om produktet. Skybrudsventilen er testet på over 50 huse – og virker. I samarbejde med CALL Copenhagen er Vandvender i dialog med flere forsyninger/kommuner om konkrete områder, hvor det vil være en teknisk god løsning at installere ventiler, frem for at grave vejene op for at udskifte eksisterende rør med lidt større.

VandVender, som virksomhed, sælger nu både produkter og rådgivningsydelser omkring bæredygtige klimatilpasningsløsninger til forsyninger. Bl.a. udvikles Klimalancer, Magasinfortove mv – alt sammen noget, som passer ind i en samlet strategi om at bevare kloaknettet, som det er, og løse kapacitetsudfordringer ved at forhindre skybrud/peaks i at løbe derned.

Cathrine Leth har en langsigtet drøm om at skabe en forretning for (bæredygtig) forandring og udvikle sin virksomhed til en organisation, der designer, producerer og sælger mange forskellige løsninger – nok særligt inden for vand og klimaløsninger.

Baggrund:

Der er har flere gange i pressen – og senest primo okt. i forbindelse med klimatopmødet – været skrevet om, at der kommer flere og flere skybrud. Og at overløb af urenset spildevand er en miljømæssig udfordring, som der skal findes løsninger på.

Som samfund er vi fælles om at passe på vore fælles værdier – og kloaknettet er en meget stor værdi, det vil være besparende at passe på. I princippet er alle rør overdimensionerede i 99,99% af tiden. Det er få minutter eller timer om året kun under peaks/skybrud, at rørene ikke kan følge med.

Husejeres lyst til at passe på deres ejendom og ikke mindst miljøet er stigende. Der er en tendens til, at husejere får installeret flere og meget forskellige klimaunderstøttende foranstaltninger. Bedst kendes solceller så solenergi kan forsyne husstanden med strøm, eller vandtønder så man kan vande haven med regnvand i stedet for drikkeklar vand fra hanen.

Muligheder:

Princippet er der to muligheder:

  • Udbygge ledningsnettet – transportere og samle vandet centralt
  • Håndtere skybrud lokalt (Skybrudsventiler + supplerende løsninger, der forhindrer nedbør i at nå kloak)

Forsyningsselskabers mest anvendte løsning er at udvide ledningsnettet for at kunne transportere skybrudsvandet hurtigere hen til store magasiner eller ud som overløb. De stormagasiner kan være under jorden eller på overfladen. I København er man i gang med at indrette parker og byrum som skybrudsbassiner.

Skybrudsventiler

Som husejer kan du ved at installere Skybrudsventiler under dine nedløbsrør forhindre skybrudsvand i at overbelaste din kloak i tilfælde af skybrud. Ventilen er designet til kun at blive udløst af skybrud – resten af tiden løber regnvandet uhindret i afløbet. Opsætning af ventilen er simpel og kræver ingen forudgående viden eller tilladelse.

Skybrudsventilen er en del af den bredere systemløsning, kaldet Lokal Afledning af Peaks (LAP). Idéen bag dette system er at nedsive eller tilbageholde skybrud på overfladen, så kloakken sikres jævnt flow – også under skybrud. Ventilen er en del af LAP, hvor også andre produkter og belægninger indgår. Indarbejdes LAP i de enkelte kommuners/forsyningers klimatilpasningsplaner, er der potentiale for store besparelser – i det LAP løser skybrudsudfordringer i byernes overflader uden store generende anlægsarbejder i dybden.

Lokal Afledning af Peaks (LAP) er et innovativt supplement, der tænker i løsninger, der afleder vandet til nedsivning eller til små magasiner helt lokalt – før rørene, så skybrud ikke skal transporteres. Da LAP er en meget samfundsøkonomisk løsning, er der store potentialer i at screene byen for løsningerne, før der etableres større anlæg.

Skybrudsventilen er testet i blandt andet Tårnby og Glostrup, hvor de kunne skybrudsafkoble halvdelen af tagene uden brug af gravemaskiner. 

Tiden er med produktet.

Med den nye regering samt forsyningsselskabernes første erfaringer med at håndtere regn på overfladen, gør at Cathrine tør investere tid og private midler i at fremme Skybrudsventilen til et salgbart produkt – primært fordi den kan indgå i en samlet strategi, der kan bevare eksisterende kloakinfrastruktur. For kommuner og forsyninger er der et milliardpotentiale i at håndtere skybrud med metoder, der inkluderer Skybrudsventilen.

Kloak og skybrud er en skidt kombination, og med mange små skybrudsventiler mv. er det enkelt og samfundsøkonomisk bæredygtigt at få et mere jævnt flow i kloakken, så de ikke overbelastes og sender spildevand baglæns ind i kældre, op på veje, eller urenset ud i miljøet. Ved de meget store skybrud, er der også en fordel for de enkelte boligejere at have ventilerne, fordi det ellers ofte vil være deres eget tagvand, der ender i kældrene.

Gevinsterne:

Der er i princippet tre hovedbidrag, som Skybrudsventil kan bidrage til.

Hvis og kun hvis der bliver installeret en betydelig mængde af disse ventiler, så vil behovet for de store infrastrukturprojekter – udvide ledningsnettet for at kunne transportere skybrudsvandet hurtigere hen til store magasiner eller ud som overløb – kunne gentænkes, da det højst sandsynligt vil medføre, at der kun skal laves mindre løsninger – og dermed investeres mindre i større infrastrukturprojekter.

For den private husstand kan der være to bidrag, hvor den ene bidrag går på den forsikringssag og den anden del går på den frustration, som normalt opstår en husstand bliver udsat for vandskade.

Når der sker en vandskade, så er det normalt, at dette bliver en sag for forsikringsselskabet. Forsikringsselskabet betaler for skaderne – og i den forbindelse vil skadelidte også normalt skulle betale en selvrisiko. Begge parter har således en økonomisk fordel i at skader ikke sker.

Udover selve det økonomiske vil der altid være en frustration hos skadelidte, da hjemmet og effekter skal genetableres. Frustrationen opstår bl.a. grundet den tid, der går, inden alt er genetableret, men der kan også være en frustration over, at nogle ting ikke kunne genetableres til samme stand. Evt. effekter kunne være uerstattelige.