EPICO A/S og 1stroke ApS har sammen dannet EPICO Management Consultants. EPICO A/S har mere end 10 års erfaring med freelance konsulenter indenfor IT. Hertil har 1stroke de sidste 10 år haft fokus på forretningskritiske initiativer samt business cases (BC) og gevinstrealisering.
Der har vist sig at være gode synergier at hente mellem de dygtigste freelance konsulenter inden for IT, og konsulenter specialiseret i BC og gevinstrealisering. Derfor er de to virksomheder nu gået sammen om at danne EPICO Management Consultants, hvilket passer godt ind i EPICO’s eksisterende virksomhedsstruktur.
EPICO A/S består i dag af tre underafdelinger – EPICO NextGen, EPICO BI og EPICO Search – der alle har dedikerede og specialiserede medarbejdere indenfor de respektive områder. EPICO Management Consultants bliver, med dette nye partnerskab, en underafdeling på lige linje med de andre. På den måde vil EPICO kunne tilbyde en bredere palette af service over hele forretningen.
Martin J. Ernst har stået i spidsen for 1stroke i alle de ti år, som 1stroke har eksisteret, og med dette nye partnerskab vil Martin J. Ernst, sammen med EPICO, arbejde endnu mere ambitiøst mod at skabe værdi for kunderne. Martin skal både levere management konsulenter og rådgive kunderne med et fokus på forretningskritiske initiativer. Martin kommer mange års praktisk erfaring og stor viden i at skabe holdbare resultater, der kan ses på bundlinjen.
Martin vil komme til at stå i spidsen for EPICO Management Consultants, og det er en position, hvor han kan opnå sin ambition i en større skala end hidtil:
– Jeg har fået en mulighed for at booste det område, som står mig allermest nær, nemlig at skabe værdi for kunderne. Den mulighed bliver bare endnu større med EPICO Management Consultants, siger Martin J. Ernst, Head of EPICO Management Consultants.
Om denne fusion, siger Jan Hansen, CEO i EPICO A/S:
– I EPICO har vi arbejdet mange år for at være partneren, der kan løse de IT-udfordringer, som virksomhederne står over for på den korte- og den lange bane. Vi stræber os yderligere efter at være en betroet rådgiver og sparringspartner for vores kunder med dette nye initiativ, derfor giver dette partnerskab også mening.
EPICO Management Consultants er allerede kommet godt fra start. Martin J. Ernst er i dialog med de første kunder, og henover sommeren vil Martin fokusere på at strømline EPICO Management Consultants endnu mere i takt med at nye initiativer og flere kunder etableres.
I den kommende tid vil EPICO Management Consultants udrulle flere initiativer, som dykker mere ned i forretningsområdet i form af webinarer, arrangementer og foredrag. Dette vil løbende blive kommunikeret via EPICO’s blog og LinkedIn.