MATER – Design er med i opløbet

Hvem er Mater? 
Du er sikkert stødt på Mater i diverse boligmagasiner som producenten bag ikoniske designs, fx deres klassiske high-stool designet af Space Copenhagen, der i øvrigt udgør interiøret i Lagkagehuset såvel som eksklusive barer i New York.
 
Mater har også egen tegnestue, Earth Studio, og her udvikles ideer og skitser til bæredygtige designløsninger hvor upcycling, certificerede materialer og genanvendelse er nøgleordene.
 
Siden Henrik Marstrand stiftede Mater i 2006, har ambitionen været at ændre opfattelsen af hvad godt design er. Via en kompromisløshed i kvalitet og æstetik, har Mater fortalt historien om det gode håndværk og den etiske produktion som bærende elementer for fremtidens møbelindustri.
 
Mater har pionérstatus på bæredygtig møbelproduktion og finder løbende nye og mere skånsomme metoder for behandling og upcycling af de materialer, der indgår i designet. På flere niveauer støtter Mater FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.
Casen – The Ocean Collection 
Mater deltager i dette års ’Danmarks bedste business case’ med den anerkendte ’Ocean Collection’.
Kollektionen er oprindeligt designet i 1955 af Nanna & Jørgen Ditzel. Mater har genintroduceret designet i plastaffald fra bl.a. havet, og for hver stol indgår 960 gram aflagt fiskenet – opsamlet, renset og bearbejdet til det unikke og holdbare havemøbel, der har fået verden til at rette blikket mod Mater som en pionér på bæredygtig møbelproduktion for alvor. 
 
Dette taler ind verdensmålene 12, der skal sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer, verdensmål 13, der har fokus på, at vi skal handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandring og deres konsekvenser samt 14, der går på at bevare og sikre bæredygtig brug af verdens have og deres ressourcer og 17, hvor målet er at styrke det globale partnerskab for bæredygtig udvikling og øge midlerne til at nå målene.
 
I denne kollektion bliver der genanvendt næsten 2 kg plastik for hver stol og næsten 3,5 kg plastik til et firepersoners bord. Mater forventer i 2019 alene at kunne fjerne og genbruge 7,1 tons plastik fra verdenshavene til Ocean kollektionen. Lægges tallet oven i de 1,7 kilo CO2 man sparer, hver gang man genanvender et kilo plastik, taler den positive påvirkningskraft på miljøet for sig selv. 

KOMPIS – Mindre stress, mere trivsel

Lidt om KOMPIS:
Stress og trivsel er mere end nogensinde før i fokus. I et samfund med høj intensitet, et stigende arbejdspres og mængder af information, som det arbejdende menneske skal forholde sig til, samt udfordringer med at skabe en work-life balance, der giver den nødvendige restitution for krop og hjerne, er mental og fysisk helbred på dagsordenen.

WHO estimerer, at i 2030 vil udgifterne til behandling af mentalt helbred overstige udgifterne til bekæmpelse af overvægt og fedme. Dermed kommer mentalt helbred til at stå i toppen på listen over folkesygdomme. Ligeledes er det velkendt at udfordringerne med stillesiddende/stående arbejde har en negativ indflydelse på det fysiske helbred og dermed både arbejdsevne, arbejdsgælde og trivsel.

Over 20% af den arbejdende befolkning går hver dag på arbejde med smerter i kroppen med en grad af intensitet, hvor risikoen for langtidssygefravær stiger med 50%. Omkostningerne for den enkelte og samfundet er derfor omfattende.

KOMPIS er et digitalt trivselsredskab, der hjælper den enkelte med at håndtere stress og smerter.

KOMPIS vil være en signifikant spiller i ambitionen om at knække den negative stress- og trivselskurve og skabe flere gode dage til fordel for både den enkelte og økonomien i virksomhederne.

Baggrund:
Det er en stor udfordring på arbejdspladsen at medarbejderne ikke trives. Mentalt helbred og herunder stress er en af de store bidragsyderne.

Stress er et stort problem i hverdagen for rigtig mange danskere, men trods denne viden, kan det være vanskeligt at sige noget helt præcist om udbredelsen og omfanget af stress blandt danskerne. Følgende belyser angiveligt kun toppen af isbjerget:

1. Hver dag er 35.000 danskere sygemeldt pga. et psykisk dårligt arbejdsmiljø, som kan resultere i eksempelvis stress, udbrændthed, depression og psykosomatiske symptomer
2. 430.000 danskere, svarende til 10-12% af den danske befolkning, oplever symptomer på alvorlig stress hver dag
3. 500.000 danskere føler sig udbrændte på jobbet pga. stress.

Herudover viser undersøgelser at antallet som føler sig stresset, er steget markant de senere år. I 2005 var det 8,8%. Dette er steget til 16,8% i 2017. Dvs. en for dobling over 10 år.

Følgende Business Case fokuserer på, hvad stress koster videnintensive virksomheder i tabt effektivitet. Følgevirkninger af personlig og samfundsmæssig karakter er således ikke medregnet.

Gevinsterne:
Som angivet ovenfor viser forskningen, at hvis man ikke har den optimale stressmængde, så er man ikke produktiv. Dvs. en af hovedgevinsterne for virksomheden er en mere produktiv arbejdsstyrke (den arbejder mere effektivt).

Der er en række sidegevinster i denne forbindelse. F.eks. kan stress kan forårsage et stort antal sygedage eller medvirke til, at medarbejderen helt forlader virksomheden. Begge dele vil påvirke virksomhedens regnskab.

Tidshorisont:
KOMPIS´s app kan implementeres i en organisation indenfor en uge. De første resultater vil kunne spores indenfor 4-6 uger implementeringen.

Økonomi:
Når vi regner på økonomien i at implementere KOMPIS, ser vi udelukkende på effekten af at nå et mere optimalt stressniveau udelukkende set ud fra et produktivitetsperspektiv for virksomheden. 

Resultatet er et potentiale på kr. 47.000 per medarbejder per år. For at opnå hele potentialet skal alle medarbejdere bruge KOMPIS, hvilket vi næppe kommer til at se. Hvis vi antager at 12% anvender løsningen (det niveau vi pt ser efter 6 mdr. og som vi til stadighed arbejder på at få til at stige) får vi en direkte gevinst per medarbejder på kr. 5.600. I kontrast hertil står udgiften til KOMPIS-løsningen, som pt. ligger på mellem kr. 200 og kr. 400 per år per medarbejder.  

Du kan stadig nå at være med til at kåre Danmarks Bedste Business Case – tilmeld dig her og bliv klogere på, hvordan du skaber den bedste business case og kommer i mål med at høste gevinsterne.

Nordsense er med i opløbet

Lidt om Nordsense:

Nordsense er et dansk udviklingshus, som udvikler og leverer IoT løsninger, som kan optimere tømning af beholdere, f.eks. skraldespande.

Nordsense har udviklet en komplet end-to-end affaldsløsning. De optimerer ruteplanlægningen ved at monitorere de enkelte skraldespandes opfyldningsgrad, der sammen med avancerede dataanalyser kan etablere specifikke, optimerede ruter i stedet for den faste rute. 

Nordsense tilbyder en unik, let at bruge, effektivt, omkostningslet og skalerbar løsning til byer, skraldefirmaer etc. Dermed sikrer Nordsense en positiv miljøpåvirkning ved at reducere antal kørte kilometer (og reduktion af bilflåden generelt) samt antallet af overfyldte og sundhedsskadelige skraldespande i bybilledet. 

Baggrund:

Der er flere tendenser, som Nordsense understøtter i denne business case

  • Overfyldte skraldespande er ikke godt for en bys image. 
  • Antallet af folk til at passe andre bliver mindre og mindre.
  • Vi har alle fokus på miljøet. Dvs. vi vil køre ting med et mindre CO2 aftryk.
  • Overblik over, hvor byerne genererer mest skrald og dermed mulighed for at sætte aktivt ind med f.eks. flere skraldespande, oplysning m.m.

Mulighederne er mange med den nye teknologi, men holder den hele vejen hjem til at blive kåret som Danmarks bedste business case?

Husk at tilmelde dig årets konference om business case og gevinstrealisering, der løber af stablen den 13. november hos Ingeniørforeningen i Danmark.

Vi glæder os til at se dig til en spændende og lærerig dag.

Første case er godkendt

DSB Danmarks Bedste Business Case

Den første case er blevet godkendt og er klar til at blive fremlagt for juryen. DSB har indstillet business casen omkring implementeringen af en ny personaledisponerings-applikation.

Gevinsterne: Business casen for applikationen var blandt andet at benytte automatisering og simulationsfunktioner fra en standard-applikation. Applikationen kunne forbedre skemalægningen af opgaver og pligter.

Projektet blev opstartet i 2000 og afsluttet i 2008. De samlede omkostninger i hele projektperioden var 50 mio. kr. og selve projektet fandt besparelser på 14 % af det årlige budget på 500.000 mio. kr.