Mater og DSB er vindere af årets Bedste Business Case

Alt opstart har sine små udfordringer, og Danmarks Bedste Business Cases største udfordring var at overbevise såvel de offentlige som private organisationer om, at de trygt kunne nominere deres business case.

Og derfor har juryen i år valgt at kåre to vindere i hver deres kategori.

Mater Design løb af med prisen for ‘Bedste bæredygtige business case, hvor DSB på baggrund af deres investering og implementering af et nyt planlægningssystem for flere år tilbage kunne se sig selv som sejrsherrer i kategorien ´Bedste driftsbusiness case.

Undervejs i hele processen frem mod kåringen var det muligt for alle – eksterne, nysgerrige og deltagere – at pege på den business case, som de mente skulle vinde publikumsprisen – og vinderen blev VandVender.

Initiativtager til arrangementet, Martin J. Ernst, CEO, 1stroke, gav såvel deltagere, nominerede og oplægsholdere rosende ord med på vejen.

“Mod al forventning er det lykkedes at samle mere end 120 dedikerede og professionelle folk med interesse indenfor business case og gevinstrealisering – alle opsatte på at dele viden og erfaringer. Tusind tak for det,”. og fortsatte “det er første gang, at arrangementet med den ambitiøse titel ‘Danmarks bedste business case’ bliver afholdt. Juryen håber, at dette arrangement og denne kåring kan være med til at inspirere til at gode business cases indsendes til kåring af næste års pris – og vi glæder os allerede til at tage imod jeres business case”.

Årets bedste traditionelle drifts business case 2019 … gives til … DSB

Juryen begrunder dette valg: DSB har vist at en it-investering i den størrelsesorden godt kan tjene sig selv hjem på et år – og blive ved med at være til gavn for DSB selv om det er år siden systemet blev taget i anvendelsen. Grunden til denne vedvarende gevinstrealisering skal bl.a. findes i, at it-systemet har automatikker, der gør, at DSB kunne havde fokus på forsat at optimere af deres kerneforretning – nemlig drive en kosteffektiv togdrift. Det er ikke alle, som kan bevise en vedvarende realisering af gevinster fra en it-investering.

Årets bedste bæredygtige business case 2019 … gives til … Mater

Juryen begrunder dette valg: Det er lykkedes Mater at kombinere både verdensklassedesign med opfyldelse af verdensmålene (12, 14 og 17) samt at gøre det til en god forretningsmodel. Således vil der hver gang der sælges en ”Ocean” stol være en reduktion af plast i verdenshavene samt en reduktion af CO2 i forhold til anvendelse af ”virgin” materialer.
Alene i 2019 vil ”Ocean” kollektionen reducere verdenshavene med 7,1 tons plastik og reducere CO2 udledningen med 12 tons.