Hvordan forløser vi PMOens rolle?

I den ideelle verden bør man sikre, at projektporteføljen indeholder de projekter, som giver de største gevinster for virksomheden, men i praksis er virkeligheden en anden.

I forbindelse med Danmarks Bedste Business Case awarden den 13. november 2019 er Janick Wrona, PMO hos SEAS-NVE, en af perlerne på den fine række af indlægsholdere.

Han mener, at man den ideelle verden bør sikre, at projektporteføljen indeholder de projekter, som giver de største gevinster for virksomheden, men i praksis er virkeligheden end anden.

I praksis konkurrerer de projekter, der har den gode business case med andre vigtige projekter (ikke nødvendigvis dem med den gode business case) – såsom opgraderingsprojekter, lovgivningsprojekter og nedbringelse af teknisk gæld. Og hvor han stiller spørgsmålstegn ved, hvordan kan PMOen være med til at sikre, at projektporteføljen består af det rette miks af gevinster?

Det og meget andet vil Janick Wrona komme ind på i hans oplæg om “PMOens rolle i business casen og arbejdet med gevinster i porteføljeperspektiv”

Her vil han komme næremere ind på, hvordan PMOer involverer sig i business casens livscyklus – før, under og efter projektet? Og hvordan arbejder PMOer med gevinster i et porteføljeperspektiv?

Project Management Offices (PMOer) har ofte ansvaret for en virksomheds projektportefølje – herunder sammensætningen og rækkefølgen af projekter, som skal eksekveres. Med det ansvar følger der en forpligtelse til at sikre sig, at projekternes gevinster er veldefinerede, accepterede og understøtter virksomhedens strategi. Men hvordan forvalter PMOet sin rolle i business casens livscyklus uden at træde ind over projektejerens territorium? Det og meget andet vil Janick Wrona forsøge at give sit bud på den 13. november hos IDA.

Hvem er Janick Wrona?

Janick Wrona er ansat hos SEAS-NVE, hvor han er head of PMO. Han har henover årene haft ansvaret for PMOer og projektledere i fem forskellige organisationer, hvor han har arbejdet med business cases og gevinster. Det er hans holdning, at der er et stort, uforløst potentiale i PMOers rolle i arbejdet med business cases og gevinster. Derudover er han er vurderingsperson i Statens It-råd og underviser i It-projektledelse på DTU. 

Så hvis du vil blive lidt klogere, kan du nå at tilmelde dig til Danmarks Bedste Business Case lige her.

Susanne Møllegaard sætter fokus på de projekter, der lykkes

Susanne Møllegaard er CEO og medejer af Process Factory, som bistår forsikringsselskaberne med at digitalisere og automatisere forsikringsprocesser.

Derudover kender du hende som på blogger på Børsen.dk , hvor hun bl.a. deler ud af sine 20+ års erfaring som leder og direktør i forsikringsbranchen, senest Topdanmark, hvor hun sad med ansvaret for at drive og udvikle serviceorganisationer med 200+ medarbejdere.

Hendes karriere tager udgangspunkt i uddannelsen som økonom – og fokus har derfor altid været på at sikre den gode og aktive business case.

Som Susanne udtaler, så er “en god og aktiv business case grundlaget for et godt projektforløb. Den viser projektdeltagerne, hvad det er vigtigt at opnå og kan også danne grundlag for den nødvendige prioritering undervejs i projektet. Desværre er der ganske mange projekter, som ikke forholder sig til business casen på denne måde. Derved bliver business casen reduceret til en teknisk øvelse uden sammenhæng til slutresultatet.”

Og hun ser frem til at være en del af juryen for Danmarks Bedste Business Case og håber op, at der forhåbentligt er mange spændende projekter, som bliver nomineret.

“Det er lærerigt at sætte fokus på de projekter, der rent faktisk lykkedes godt,” afslutter Susanne Møllegaard

ELG Gin giver hovedpræmien

ELG GIN

Det danske destilleri, der gang på gang høster medaljer i internationale smagstest, har valgt at være med som hovedsponsor på præmien til vinderne af Danmarks Bedste Business Case.

ELG bliver produceret på det nordsjællandske Stone Grange destilleri, hvor master destiller Henrik Elsner siden 2009 har produceret gin. I de senere år er der også kommet andre prisvindende drikke til, bl.a. vodka, absint, brandy og marc.

Du kan læse mere om ELG Spirits her på siden.

De første jurymedlemmer på plads

De første to jurymedlemmer har allerede sagt “ja tak” til at være sidde i juryen, når Danmarks Bedste Business Case skal udpeges. 

De to første medlemmer af juryen er: 

– Gustaf Löfberg, Netcompany
Lars Mathiesen, Statens It-råd

Vi er dybt taknemmelige for, at der allerede fra første færd er så stor opbakning til ideen om at sætte fokus på de bedste i klassen – til glæde og gavn for alle, så vi kan lære af dem.