Udgivet den

Vil du gerne gense konferencen “Danmarks bedste business case” 2020?

Der er nu mulighed for at gense konferencen “Danmarks bedste business case” 2020.

Vi har klippet det ned til 5 timer med alle de gode talere og indlæg, som du kan læse her.

Her var der bl.a. talere af …

Dennis Nørgaard – som fortalte som business casen som pseudoarbejde:

Jens Hornemann – som fortalt om business casen i sundhedssektoren:

Jan Marup – som fortalte om PMOen rolle i gevinstrealiseringen:

Martin J. Ernst – som bandet det hele sammen og også fortalte om værdien af cybersikkerhed.

Du skal blot skrive til vores initiativ tager Martin J. Ernst på mje@1stroke.dk.

Udgivet den

… og dette års vinder af Danmarks bedste business case er…

Der var fem gode business cases, som i år kæmpede om titlen som vinder af Danmarks bedste business case til vores online konference tirsdag d. 3. november. 

De nominerede business cases 

I år dystede Bomae, Svebølle Viskinge Fjernevarmeselskab, Zuuvi, Geodatastyrelsen og Gammelbys om titlen som Danmarks bedste business case. 

Bomae stillede med det vi kalder for kundens gode business case, da Bomae hjælper sine kunder med at realisere deres gevinster. Dette gør Bomae ved at rådgive og forhandle på vegne af boligkøbere gennem hele processen. Læs eller genlæs business casen her.

Svebølle Viskinge Fjernvarmeselskab stillede med en business case om digitalisering af deres fjernvarme, som ikke alene reducerede deres ledningsstab og skabte gevinster, men som også skabte ”grønne gevinster”, da SVF’s business case også gavner miljøet.  Læs eller genlæs business casen her.

Zuuvi teasede med titlen ”Kan business casen være en del af virksomhedens DNA?” – og det må man sige, at de formåede at vise. Læs eller genlæs business casen her.

Geodatastyrelsens business case er en af de cases, der viser gevinster efter mange års dedikerede arbejde med at digitalisere data og rykke fra en analog verden med tykke papirstakke til ét digitaliseret kort. Læs eller genlæs business casen her.

Sidst, men ikke mindst var Gammelbys nomineret også med en kundefokuseret business case. Her skaber Gammelbys gevinster for sine kunder via inbound marketing og en såkaldt beregner. Dette synliggør gevinster ved at digitalisere salgsarbejdet hos deres kunder. Læs eller genlæs business casen her.

Vinderne 

Disse fem business cases var gode på hver sin måde, men alligevel var der to business cases, som havde det juryen mente, der skulle til for at kunne tage titlen som vinder af Danmarks bedste business case med hjem. 

I kategorien ”den klassiske business case” vandt Geodatastyrelsen, da de har bevist, at en langvarig investering og besparelse i det offentlige sagtens kan gavne og høste gevinster. 

I kategorien ”miljø business casen” vandt Svebølle Viskinge Fjernvarmeselskab, som stillede med en flot business case, der skabte gevinster hurtigt, og som tilmed gavner miljøet. 

Publikumsprisen 

Det var dog ikke kun juryen, som var med til at bestemme, hvem der skulle hive en vindertitel med hjem. Vi havde nemlig også publikumsprisen, hvor det var deltagerne og jer derude, der kunne stemme på jeres favorit business case. 

Og vinderen af publikumsprisen 2020 blev intet mindre end Svebølle Viskinge Fjernvarmeselskab, som dermed hev hele to priser med hjem til Danmarks bedste business case. 

Stort tillykke til vinderne og endnu en gang tak til alle de nominerede business cases samt oplægsholdere og alle, der deltog! 

Vi ses igen næste år, hvor vi igen hylder de gode eksempler sammen. 

Udgivet den

Juryen

Juryen

Vil du vide lidt mere om juryen? Så læs med her, hvor vi kort har præsenteret hvert jury-medlem. 

MN web

Mikael Langseth Nilsson

Mikael Langseth Nilsson, Direktør og Stifter af November First A/S, har gennem de seneste 15 år været involveret i en række startups og virksomheder indenfor Tele, IT, e-commerce og senest Fintech. Med en baggrund som økonom i TDC, har Mikael i det meste af sin karriere beskæftiget sig med vurdering og evaluering af business cases både som Green Field, regulær forretningsudvikling, scale-up og M&A. Mikael vandt EY’s entrepreneur of the year 2017 i Start-up kategorien.

Link Linkedin
Gustaf Löfberg

Gustaf Löfberg

Gustaf har været med på Netcompanys 20-årige vækstrejse fra startup til børsselskab. Gustaf deltager udover rollen som landechef stadig hands-on på mange af Netcompanys projekter fra de indledende diskussioner om vision og business case til projekteksekvering, samt hvordan man sikre gevinstrealiseringen ved organisatorisk implementering og videreudvikling. I juryen bidrager Gustaf med sin erfaring i vurderingen af, hvilke tiltag der gør en strategisk forskel i organisationer og samfund.

Link Linkedin
Susanne Møllegaard Process Factory

Susanne Møllegaard

Susanne Møllegaard er adm. dir. og indehaver af IT-konsulentfirmaet, Process Factory. Med sig i bagagen har Susanne 20+ års erfaring som leder og direktør i forsikringsbranchen. Her har Susanne haft ansvaret for at drive og udvikle serviceorganisationer med 200+ medarbejdere. Det har givet hende en stærk forretningsforståelse og bred erfaring med eksekvering af udviklingsprojekter i forhold til kundetilbud, organisering og digitaliseringsopgaver.

Link Linkedin
JanickW2019

Janick Wrona

Janick har de sidste 10 år været leder af PMO'er og projektledelsesafdelinger, hvor en væsentlig del af jobbet har bestået i at arbejde med business cases og gevinstrealisering. Janick er vurderingsperson i Statens IT-råd, hvor statens IT-projekter på over 10 mio. kr. risikovurderes. Janick er desuden ekstern lektor på DTU, hvor han underviser i IT-projektledelse.

Link Linkedin
IMG_0518

Martin J. Ernst

Martin J. Ernst er Senior Partner og Head of EPICO Management Consultants og har siden 1998 arbejdet intensivt med implementeringen af forretningskritiske initiativer. Dertil er Martin J. Ernst ekspert i udarbejdelse af business cases primært med fokus på realisering af gevinsterne og bidrager også til viden indenfor feltet, som forfatter til bøgerne ”Mastering the Business Case” og ”Business case 361”. 

Facebook-f Twitter Link Linkedin
HBJ web 2020

Holger Brøns Jensen

Holger Brøns Jensen har igennem mere end 20 år haft ansvaret for store IT-installationer og implementeringer. Det har både været i rollen som CIO og IT-direktør i en virksomhed, de seneste 10 år som direktør på leverandørsiden i forskellige store IT-virksomheder. Holger har i disse roller både været med til at foretage store investeringer, men også været med til at holde disse investeringer op imod de business cases, der ligger bag. Det har blandt andet medført store organisatoriske forandringer, kvalitetsløft af kundeservice og leverancer, som disse virksomheder i den grad stadig høster frugterne af i dag.

Link Linkedin
Udgivet den

Kan business casen være en del af virksomhedens DNA?

Det har Zuuvi en god business case på 

I Zuuvi har de valgt at vende business casen på hovedet. Her starter Zuuvi med KPI’er og målinger, og bruger disse til at strukturere forsøg og tiltag i eks. salg, marketing og udvikling. Dette resulterer i en unik mulighed for altid at følge op på gevinstrealiseringen af de tiltag, som igangsættes. Dette kunne eks. være marketingtiltag, salgsindsatser eller udvikling af nye features. 

Resultatet taler for sig selv – en vækst på 222% fra 2019 til 2020 og samtidig en stigning på 1.800% i Zuuvis værdiansættelse. 

Hvem er zuuvi? 

Zuuvi er en dansk tech-platform for digitale marketingteams og designere, der gør det muligt at producere best-in-class annoncer på få minutter. Teamet bag platformen vil give kontrollen tilbage til de nytænkende marketingteams. Zuuvi blev stiftet i 2017, og levede de første par år et stille liv, før der kom et anderledes fokus på vækst og effektmåling. Zuuvi har i dag mere end 70 af Skandinaviens dygtigste marketingteams som kunder – heriblandt nogle af Danmarks største annoncører såsom TV2, Børsen, eBay, Toyota mf. 

Zuuvis udfordring 

Zuuvi kæmpede de første år med at skalere forretningen via et ustabilt salg, og en manglede evne til at effektmåle de tiltag og indsatser på salgs-, marketings- og udviklingssiden. 

Dette gjorde det meget svært at skalere forretningen, og derfor måtte der ske en ændring i virksomhedens tilgang til effektmåling. Med en ny organisation skulle der fokus på gevinstrealisering og evnen til at måle KPI’er. 

Løsningen 

Zuuvi satte et team med track-record fra andre Software as a service (SaaS), og lagde et skarpt fokus på predictable revenue. Noget som kun er muligt, hvis business casen er forankret i virksomhedens DNA. Zuuvi skulle skaleres på baggrund af metrikker, der skulle muliggøre at kunne fremskrive og forudsige kommercielle resultater.  

Zuuvi igangsatte derfor en række tiltag for at få styr på KPI’erne og data i forhold til disse. Samtidig ændrede virksomheden fokus, og blev mere fokuseret på at effektmåle gennem en winner-challenger model. Med andre ord; de tiltag, som udføres, er planlagt og struktureret og at disse altid effektmåles som udgangspunkt. 

Opnåede gevinster 

Resultaterne taler for sig selv og Zuuvi har vækstet 222% fra 2019 til 2020 YTD. I december 2019 opnåede selskabet en tocifret million–valuation. Virksomheden har et fuldstændig klart billede af hvilke marketing- og salgskanaler, der giver størst effekt, samt effekten af nye features på Zuuvis platform.  

Det gør det muligt for Zuuvi at tiltrække de rigtige investeringer, prædiktere cash flow og likviditet samt prioritere imellem de tiltag. Dette sikrer Zuuvi yderligere vækst på internationale markeder.  

Mener du, at Zuuvis business case fortjener at vinde titlen, som Danmarks bedste business case? Så kan du afgive din stemme via publikumspris-afstemningen her. 

Husk at tilmelde dig her, hvis du vil se med på dagen d. 3. november – se hele programmet her.

Udgivet den

Publikumsprisen

Hvem kårer publikum til Danmarks Bedste Business Case? Alle kan deltage, og afstemningen er 100% anonym. Så klik på din favoritcase forneden og afgiv din stemme.

Svært ved lige at huske hvilken case, der handler om hvad? Eller måske case-nomineringerne fuldkommen er gået din næse forbi? Så kan du forneden klikke dig ind og læse om hver case:

Bomae

Bomae kommer med “kundens business case”, og hjælper sine kunder med at realisere deres gevinster. Læs hele business casen her.

Svebølle Viskinge Fjernvarmeforsyning

Digitalisering af fjernevarmen – godt for miljøet og gevinsterne; reducerer ledningstabet og hiver gevinsterne hjem. Læs mere her.

Geodatastyrelsen

GST har digitaliseret sine data og rykket fra en analog verden med tykke papirstakke til ét kort, der ligger digitalt. Læs hele casen her.

Gammelbys

Inbound marketing skaber gevinster for Gammelbys’ kunder, og synliggør gevinster ved at digitalisere salgsarbejdet. Læs hele business casen her.

Zuuvi

Kan business casen være en del af virksomhedens DNA? Det har Zuuvi en god business case på, at det kan! Læs hvordan her.

 

Afstemningen er afsluttet …

 

Dette år vinder blev:

Sidste års vinder:

Sidste års vinder af publikumsprisen blev Vandvender. Læs mere om business casen her.

Udgivet den

Inbound marketing skaber gevinster for kunden

Gammelbys synliggør de gevinster, kunderne får ved at digitalisere deres salgsarbejde ved hjælp af inbound marketing. 

Baggrunden for business casen 

Inbound marketing er i virkeligheden en digitalisering af den opsøgende del af salgsarbejdet. Ved at tiltrække potentielle kunder til ens hjemmeside eller specifikke landingssider, opfanger man interessen fra de besøgende og konverterer trafikken til en salgsmulighed – et såkaldt lead. På den måde hjælper Gammelbys sine kunder med at skabe gevinster gennem inbound marketing. Dette sker i form af salgskvalificerede leads, der er så langt i deres beslutningsproces, at det svarer til, at de selv ringer for at købe noget. 

Gammelbys har siden 2016 leveret inbound marketing på abonnement og på den måde digitaliseret store dele af det opsøgende arbejde for kundernes salgsafdelinger. Dette en indsats, som normalt består i telefonopkald og individuelle skriftelige henvendelser.  Det har vist sig at være en rigtig god business case, fordi salg ender med at kunne udnytte deres tid langt mere effektivt end gennem klassisk opsøgende salg uden forudgående kvalificering af emnerne. 

Men det er ofte en udfordring at synliggøre den positive business case, der opstår, når man investerer i en skalerbar marketingmotor, der kontinuerligt leverer leads til sælgerne. 

Gammelbys beregner skaber værdi 

Gammelbys har løs ovenstående udfordring ved at skabe en beregner, hvor man hurtigt får det konkrete tal på, hvad det rent faktisk koster at lande en ny kunde i dag. 

En potentiel kunde kan selv taste data ind og med det samme få retur, hvad det koster at generere én kunde, når man tager alle omkostninger til både salg og marketing med. Det tager kun få minutter at taste data ind, og de ansvarlige bliver guidet gennem processen online.  

Rigtig mange virksomheder har en blind vinkel for, hvor stor omkostningen reelt er, og er hurtigt interesserede i, hvordan de kan udvikle sig i en retning, hvor de får omkostningen til nysalg bragt ned.  

Det hjælper Gammelbys med ved at lægge en realistisk strategi for, hvordan de fremover nudger deres potentielle kunder digitalt og træfsikkert igennem beslutningsprocessen via automatiserede marketingværktøjer. 

Gevinsten for kunden 

Typisk kan Gammelbys’ kunder i gennemsnit se frem til en halvering i omkostningerne på at lande en ny kunde. Kostede det fx 80.000 kr. før at skaffe én ny kunde, kan Gammelbys, med deres justeringer og digitalisering af salgsprocessen, hjælpe kunden til at skaffe to ny kunder for de samme 80.000 kr. Beløbet svinger selvfølgelig fra kunde til kunde, men giver en god indikation af gevinsterne og potentialet. 

De fleste vil allerede opleve en reduktion i kosten til nysalg efter 3 måneder, og efter et år har kunderne, i langt de fleste tilfælde, realiseret det fulde potentiale af deres investering i en solid online marketingmotor. 

En supplerende fordel ved beregneren er, at man altid kan bruge den til at generere benchmarks for, om man er i en positiv udvikling i forhold til sine investeringer i salgs- og marketingaktiviteter samt ressourcer. 

Hvem er Gammelbys? 

Gammelbys er en virksomhed specialiseret i digital markedsføring primært for teknologi- og industrivirksomheder. Gammelbys hjælper virksomheder, der leverer komplekse produkter eller services, med at markedsføre sig, så deres kunder altid forstår, hvad de får ud af at arbejde sammen med dem. 

Se med den 3. november for at finde ud af, hvem der får titlen som Danmarks bedste business case – tilmeld dig gratis lige her.

Du kan læse mere om konferencen her.

Udgivet den

Digitalisering i Geodatastyrelsen – reducering af stab gav effektivisering af outputtet

Alt bliver efterhånden digitaliseret – og Geodatastyrelsen er med på moden, ved digitalisering af sin data. 

Hvad går business casen ud på? 

Hvordan foregik digitalisering i Geodatastyrelsen så egentlig? Der skal vi lige et par år tilbage.

For 35 år siden var der i Geodatastyrelsen (GST), som i en årrække også hed Kort-og matrikelstyrelsen, et dedikeret matrikeldirektorat med en medarbejderstab på omkring 300. Disse medarbejdere havde ansvaret for at registrere matrikulære ændringer fx sammenlægning af jordstykker på matriklen – og det var en relativt omfattende proces at ajourføre disse oplysninger. Denne omfattende og manuelle proces var ikke holdbar i længden. Derfor blev det besluttet at digitalisere alle oplysninger/data, som GST var i besiddelse af og havde ansvaret for. 

Processen dengang 

Meget kort forklaret så processen nogenlunde således ud: 

En praktiserende landinspektør meddeler en ændring på en matrikel til matrikeldirektoratet. En sagsbehandler kontrollerede herefter, om sagen indeholdt de korrekte oplysninger. Når sagen blev godkendt, blev en såkaldt approbationsbeskrivelse sendt til bl.a. tinglysningsdommeren, så også tingbogen kunne ajourføres. Til sidst blev sagen lagt i matrikelarkivet, og skulle der i fremtiden være en ny ændring, blev hele processen gentaget igen. 

I det hele taget arbejdede man i en analog verden. Matrikelregistret bestod af store protokoller, der tilsammen omfattede hele landet, og hver sag kunne bestå af papirbunker, der var flere cm tykke. 

Processen i dag 

I dag er hele processen digitaliseret således at langt færre sager skal sendes frem og tilbage mellem medarbejderne i GST, landinspektørerne samt stat og kommuner. 

Rollen som matrikelmyndighed varetages i dag af Geodatastyrelsen og udføres af ca. 35 medarbejdere. Opgaverne er stadigvæk bl.a. behandling af de matrikulære sager, der indsendes af landinspektørerne, forbedring af matrikelkortet, drift af matrikelarkivet samt vedligeholdelse af den lovgivning, der knytter sig til ejendomsdannelsen.

Nye opgaver er kommet til, bl.a. registrering af ejerlejligheder. Digitalisering af matrikelregister, matrikelkort og sager samt indførelse af digital forvaltning i ejendomsdannelsen har medført, at alle opgaver nu er IT-understøttede. Vedligehold og udvikling af de matrikulære IT-systemer sker i et samarbejde mellem styrelsens egne medarbejdere og driftsleverandøren (Statens IT) samt systemleverandøren (IBM). 

Gevinsterne 

Den digitale omlægning har gjort, at man stille og roligt er gået fra ca. 300 medarbejdere til 35. 

Dvs. stille og roligt over en årrække har man kunne reducere antallet af medarbejdere, efterhånden, som den understøttende IT-løsning tilbød mere og mere funktionalitet, hvilket gjorde sagsbehandlingen mere og mere effektiv. Fra start til nu taler vi om en reduktion på knap 90%. 

Denne digitalisering indebar, at der siden 1980’erne er blevet gennemført aktiviteter såsom implementeringen af miniMaks og MIA. Det første skridt var udvikling af Matrikulært Informations og Ajourføringssystem (MIA), som blev taget i brug i 1999. Herefter kom miniMAKS: et ajourførings- og kvalitetssikringssystem, hvor matrikelkort og matrikelregister blev integreret som ét samlet værk med én database. 

Alle de nævnte aktiviteter, der er gennemført siden midten af 1980´erne, har været  nødvendige for at opnå den store effektivisering. Effektiviseringen er dog sket i spring.  De største er: Indførelsen af digital forvaltning i den matrikulære proces ved Implementeringen af miniMAKS og videreudviklingen af MIA i 2008. Ved direkte overførsel af landinspektørens ændringer fra MIA til Kort- og Matrikelstyrelsens sagsbehandlingssystem forsvandt den sidste del af det manuelle arbejde med at  ajourføre matrikelregister og matrikelkort.  

Der er i dag kun ét kortværk, der skal ajourføres og vedligeholdes. Digitaliseringen har overflødiggjort omtegningsarbejdet og vedligeholdelsen af to sæt kort.  

Økonomien i hele projektet: 

Hvis man forestiller sig det scenarie, at tingene bare havde kørt, som de plejede at gøre, og sammenligner det med den nuværende situation, så er der tale om en medarbejder reduktion på ca. 270 personer.  

Hvis man forestiller sig en gennemsnitlig omkostning per medarbejder på 500.000,- om året (med det hele), så er der alene, på personaleomkostningerne, en besparelse (stærkt forenklet) på 135.000.000,- om året.  

Denne besparelse skal holdes op imod omkostningen til etablering af den IT-løsning, som understøtter digitaliseringen. Det er ikke muligt at gå i detaljer om dette. Men omkostningerne ligger et stykke under denne besparelse. 

Alt i alt en rigtig god business case om end det færdige resultat og de endelige gevinster, har været et par år undervejs. 

Lidt om Geodatastyrelsen:  

Geodatastyrelsen blev etableret d. 1. januar 2016, og er en del af Klima-, Energi-, Forsyningsministeriet. Styrelsen er en myndighed for ejendomsregistrering i Danmark og søkortlægning i Danmark og Grønland. 

Matriklen: Geodatastyrelsen har ansvaret for ejendomsregistrering og matriklen, der udgør det juridiske grundlag for omsætning, belåning, vurdering og beskatning af fast ejendom i Danmark. 

Vil du se, om GST’s business case vinder titlen som Danmarks bedste business case? Så tilmeld dig konferencen lige her – det koster dig ikke noget. 

Se programmet for konferencen her.

Udgivet den

Værdien af big data – hvordan trækker man værdi ud af jobannoncer?

Big data, alle taler om det, men hvordan trækker man værdi ud af store mængder data?

Det har Per Bergfors, talentudvikler og lektor ved CPH Business og Just Kjærgård Pedersen, lektor ved CPH Business, et konkret eksempel på. 

For hvordan trækker man egentlig værdi ud af jobannoncer? 

Det gør man ved at gennemanalysere mere end 200.000 jobannoncer, for sagligt og videnskabeligt at kunne afdække hvilke færdigheder og kompetencer, der efterlyses. Per Bergfors og Just Kjærgård Pedersen har ved hjælp af IBM Watson arbejdet med analyser af ustruktureret data, udviklet algoritmer, annotationer og part-of-speech teknikker. 

Og hvad skal vi så bruge al den data til? 

Den 3. november 2020 kan du høre, hvad al den data så egentlig kan bruges til. Per Bergfors og Just Kjærgård Pedersen vil nemlig dykke ned i, hvordan vi kan bruge disse data til at tilrettelægge vores uddannelser, så de studerende tilegner sig de rette og derigennem efterspurgte færdigheder og kompetencer. 

Per Bergfors og Just Kjærgård Pedersen vil komme med konkrete eksempler på, hvilke færdigheder og kompetencer de ser, virksomhederne efterspørger. Samtidig er dette en interessant case, da de to lektorer fortsat indsamler og analyserer 20.000 jobannoncer hver måned. 

Arbejdsmarkedet og de eftertragtede færdigheder og kompetencer ændrer sig, og dette er de to oplægsholdere på forkant med ved hele tiden at benytte big data, der er up to date. 

Tilmeld dig allerede i dag! 

Lyder det interessant? Så tilmeld dig dette års konference, som afholdes corona-venligt i et online format og tilmeld er helt gratis. Tilmeld dig her.

Du kan også se hele programmet for konferencen her, hvor vi løbende løfter sløret for nye talere samt nominerede business cases. 

Lidt om oplægsholderne: 

Per Bergfors er lektor på CPH Business og CEO i virksomheden Talentinsights. Han har bred erfaring med dataanalyse både som fagansvarlig for faget markedsanalyse på CBS og som forretningsansvarlig i en række virksomheder (HP, Canon og Radiometer). Per Bergfors er fortaler for at skabe evidensbaserede beslutningsgrundlag, og samtidig er han også forfatter til bøgerne “Erhvervsøkonomisk metode” og “Methods in Marketing and Service”. 

Just Kjærgard Pedersen er underviser ved Copenhagen Business School (CBS) og CPH Business i projektledelse og e-handel. Han er tidligere forretningsudvikler hos Ørsted, SEAS-NVE og BP, og har således en stærk indsigt i, hvordan projekter og businesscases kan bidrage til at skabe værdi i større organisationer. Sidst men ikke mindst er han ivrig foredragsholder om emner som; projektledelse, digital købsadfærd og digital undervisning.

Udgivet den

Kan PMO’et fremme gevinstrealiseringen?

Ja, lyder det! Men hvordan? 

Gennem årene har det været efterspurgt flere gange, og derfor stiller vi nu skarpt på: Hvordan man helt konkret kan få gevinstrealisering til at ske! For kan PMO’et fremme gevinstrealiseringen?

Til Danmarks bedste business case den 3. november 2020, vil Jan Marup, PMO-ekspert og associerede partner ved EPICO Management Consultants, sammen med Martin J. Ernst, Head of EPICO Management Consultants, fortælle, hvordan PMO’et aktivt kan fremme realiseringen af gevinsterne, samt hvordan dette kan understøttes af en BI-løsning.

PMO’et kan fremme gevinstrealiseringen  

Gevinstrealiseringen halter og for mange, er det en svær øvelse at komme i mål med. Det viser både den årlige undersøgelse af danskernes brug af business cases og gevinstrealisering samt beretningen fra Rigsrevisionen om realisering af gevinster i den offentlige sektor. 

Men det behøver slet ikke at være så svært! Det kræver blot, at der er en klar holdning til, hvordan man ønsker at måle sin virksomheds performance samt en aktiv gevinstrealisering. Ellers udebliver gevinsterne – og netop her kan PMO’et være din allierede til aktivt at fremme denne proces. 

Lyt med den 3. november, hvor Jan Marup og Martin J. Ernst vil belyse dette emne via disse hovedpunkter: 

    • Hvad skal der normalt til for at få gevinstrealiseringen til at fungere? 
    • Hvorfor PMO’et er en hjælper her?  
    • Hvordan BI kan hjælpe her?  
    • Om der er forskel på et ”almindeligt” PMO og et vPMO’et i denne forbindelse?  

Tilmeld dig, helt gratis, konferencen lige her.

Se programmet for konferencen her.

Lidt om oplægsholderne 

Jan Marup er PMO-ekspert og associerede partner ved EPICO Management Consultants. Han har 25 års erfaring i arbejdet med virksomheders projektmodenhed, specielt med fokus på udvikling af ledere og projektledere samt porteføljestyring. 

Martin J. Ernst er Senior Partner og Head of EPICO Management Consultants og har siden 1998 arbejdet intensivt med implementeringen af forretningskritiske initiativer. Dertil er Martin J. Ernst ekspert i udarbejdelse af business cases primært med fokus på realisering af gevinsterne og bidrager også til viden indenfor feltet, som forfatter til bøgerne ”Mastering the Business Case” og ”Business case 361”. 

 

 

Udgivet den

Digitalisering af fjernvarmen – godt for miljøet og gevinsterne

I Svebølle-Viskinge Fjernvarmeselskab (SVF) har man valgt at digitalisere fjernvarmen for at få bugt med ledningstab, og det har vist sig at være en god business case. 

SVF blev stiftet i 1991 og har i dag 535 forbrugere, som de forsyner med fjernvarme. Alle forbrugerne er tilsluttet fjernevarmen via en fjernvarmeunit, som helt unikt vedligeholdes af SVF.  

SVF’s udfordringer 

Ligesom all de andre fjernevarmeselskaber i Danmark, kæmper SVF med et højt ledningsstab. SVF har siden sin spæde start haft fokus på ledningstab, og i begyndelsen lå dette tab på hele 39%. 

Sidenhen har SVF forsøgt sig med forskellige løsninger for at reducere dette ledningsstab, men kun med små procentvise forbedringer igennem årene. 

I 2015 havde SVF for eksempel udskiftet alle deres gamle målere og gik over til en ren Kamstrup løsning, men virksomheden manglede stadig ét vigtigt parameter: Overblik over hvad der skete hos forbrugerne. 

Vejen til en løsning 

Derfor indgik SVF i et samarbejde med ABB A/S om at få lavet dashboards, så de kunne følge med i, hvad der skete hos forbrugerne. Via deres Kamstrup løsning kunne SVF nu indsamle data fra målerne, som sidder hos forbrugerne og på timebasis følge med i, hvad der sker. 

SVF samlede over en periode data på alle deres installationer og fandt frem til en række områder, de kunne forbedre – specielt med henblik på at reducere ledningstab. 

I samarbejde med ENFOR fik SVF forbedret deres optimeringsværktøj for styring af fremløbstemperaturen. For yderligere at blive klogere på fjernvarmenettet besluttede SVF at indsamle data fra to af deres brønde og testede derfor LoraWAN udstyr for at indsamle den nødvendige data. 

Investeringen og tidshorisonten 

SVF købte derfor LoraWAN komponenter samt temperaturfølere og trykmålere, der kunne tilsluttes de kommunikationsenheder, som indsamlede data for dem. Strømforsyningen blev løst ved at købe to 12W motorcykelbatterier. Det hele blev installeret på ca. to arbejdsdage – alt sammen til en meget billig installationspris med udsigter til store mængder værdifuld data. 

SVF har totalt haft omkostninger på indkøb af software og hardware for ca. 280.000 kr., hvoraf de allerede hentede 145.000 kr. hjem i form af de energibesparelser, de fik solgt. Dertil vil SVF, med denne digitalisering af fjernevarmemålingerne, kunne reducere ledningstabet yderligere. 

Opnåede gevinster 

Samtidig har SVF opnået en årlig gevinst på ca. 100.000 kr., hvilket betyder, at virksomheden på lidt over et år har hentet hele investeringen hjem.  

I energi-branchen er det ikke unormalt, at man først ser sådanne gevinster efter 10 år fx ved omlægning til el-solceller. Dette bevidner, at SVF’s business case netop hører hjemme i dette års konkurrence om at blive kåret til Danmarks bedste business case og så endda som en grøn business case. 

Skal du deltage i dette års konference og se om denne grønne business case vinder? Så tilmeld dig eventen, helt gratis lige her.

Kender du en god business case, der er lige så god eller måske bedre end FSV’s? Så nominer din business case inden d. 15. oktober lige her.