Muligheder:
Princippet er der to muligheder:
- Udbygge ledningsnettet – transportere og samle vandet centralt
- Håndtere skybrud lokalt (Skybrudsventiler + supplerende løsninger, der forhindrer nedbør i at nå kloak)
Forsyningsselskabers mest anvendte løsning er at udvide ledningsnettet for at kunne transportere skybrudsvandet hurtigere hen til store magasiner eller ud som overløb. De stormagasiner kan være under jorden eller på overfladen. I København er man i gang med at indrette parker og byrum som skybrudsbassiner.
Skybrudsventiler
Som husejer kan du ved at installere Skybrudsventiler under dine nedløbsrør forhindre skybrudsvand i at overbelaste din kloak i tilfælde af skybrud. Ventilen er designet til kun at blive udløst af skybrud – resten af tiden løber regnvandet uhindret i afløbet. Opsætning af ventilen er simpel og kræver ingen forudgående viden eller tilladelse.
Skybrudsventilen er en del af den bredere systemløsning, kaldet Lokal Afledning af Peaks (LAP). Idéen bag dette system er at nedsive eller tilbageholde skybrud på overfladen, så kloakken sikres jævnt flow – også under skybrud. Ventilen er en del af LAP, hvor også andre produkter og belægninger indgår. Indarbejdes LAP i de enkelte kommuners/forsyningers klimatilpasningsplaner, er der potentiale for store besparelser – i det LAP løser skybrudsudfordringer i byernes overflader uden store generende anlægsarbejder i dybden.
Lokal Afledning af Peaks (LAP) er et innovativt supplement, der tænker i løsninger, der afleder vandet til nedsivning eller til små magasiner helt lokalt – før rørene, så skybrud ikke skal transporteres. Da LAP er en meget samfundsøkonomisk løsning, er der store potentialer i at screene byen for løsningerne, før der etableres større anlæg.
Skybrudsventilen er testet i blandt andet Tårnby og Glostrup, hvor de kunne skybrudsafkoble halvdelen af tagene uden brug af gravemaskiner.
Tiden er med produktet.
Med den nye regering samt forsyningsselskabernes første erfaringer med at håndtere regn på overfladen, gør at Cathrine tør investere tid og private midler i at fremme Skybrudsventilen til et salgbart produkt – primært fordi den kan indgå i en samlet strategi, der kan bevare eksisterende kloakinfrastruktur. For kommuner og forsyninger er der et milliardpotentiale i at håndtere skybrud med metoder, der inkluderer Skybrudsventilen.
Kloak og skybrud er en skidt kombination, og med mange små skybrudsventiler mv. er det enkelt og samfundsøkonomisk bæredygtigt at få et mere jævnt flow i kloakken, så de ikke overbelastes og sender spildevand baglæns ind i kældre, op på veje, eller urenset ud i miljøet. Ved de meget store skybrud, er der også en fordel for de enkelte boligejere at have ventilerne, fordi det ellers ofte vil være deres eget tagvand, der ender i kældrene.
Gevinsterne:
Der er i princippet tre hovedbidrag, som Skybrudsventil kan bidrage til.
Hvis og kun hvis der bliver installeret en betydelig mængde af disse ventiler, så vil behovet for de store infrastrukturprojekter – udvide ledningsnettet for at kunne transportere skybrudsvandet hurtigere hen til store magasiner eller ud som overløb – kunne gentænkes, da det højst sandsynligt vil medføre, at der kun skal laves mindre løsninger – og dermed investeres mindre i større infrastrukturprojekter.
For den private husstand kan der være to bidrag, hvor den ene bidrag går på den forsikringssag og den anden del går på den frustration, som normalt opstår en husstand bliver udsat for vandskade.
Når der sker en vandskade, så er det normalt, at dette bliver en sag for forsikringsselskabet. Forsikringsselskabet betaler for skaderne – og i den forbindelse vil skadelidte også normalt skulle betale en selvrisiko. Begge parter har således en økonomisk fordel i at skader ikke sker.
Udover selve det økonomiske vil der altid være en frustration hos skadelidte, da hjemmet og effekter skal genetableres. Frustrationen opstår bl.a. grundet den tid, der går, inden alt er genetableret, men der kan også være en frustration over, at nogle ting ikke kunne genetableres til samme stand. Evt. effekter kunne være uerstattelige.
